WORKSHOP – praksisudvikling i dagtilbud
Med kæmpe fornøjelse faciliterede jeg, at personalegruppen i dagtilbuddet Lykkely zoomede ind på hverdagens samspil og fik en fælles forståelse af, hvordan min og Margrethes* bog “Blik for samspillet” kan anvendes til at udvikle praksis.
Dagen summede af energi om hverdagens vigtige og komplekse samspil og dilemmaer, som fx:
– Hvordan håndterer jeg, at et barn vælger mig fra eller vælger en anden voksen til?
– Hvordan bruger jeg min indsigt om hjernens fokus på det negative (negativitetstendensen), når jeg fx holder møde med forældrene om deres barn?
– Hvordan får jeg blik for mit menneskesyn og værdier ved at gå på opdagelse i min måde at kommunikere?
– Hvad har jeg let og svært ved at tale med forældre om? Og hvorfor er det nemmere at tale med Vibekes mor end Violas?
Særligt vores autopilot adfærd bliver sat under lup – den ubevidste ukritiske adfærd (og nødvendige), som kræver meget lidt hjerneenergi – når vi zoomer ind på konkrete samspil og går på opdagelse og undersøger:
– Hvordan påvirker jeg mine omgivelser?
– Hvordan bliver jeg påvirket af mine omgivelser?
– Hvornår er jeg “chaufføren” og er bevidst om min adfærd, og hvornår er det mine følelser, impulser og vaner, der styrer?
Tilbagemelding fra en af deltagerne:
“Tusinde tak for en hel fantastisk dag – og tak for at være en formidabel formidler, være en autentisk person, skabe det trygge rum og give mig lyst til at komme videre i pædagogikken”
Fem ugeforløb – Barnets første 1.000 dage
Tak for at du taler til og med os i øjenhøjde, og i et hverdagssprog der er til at forstå” var en af tilbagemeldingerne jeg fik til forældremødet tirsdag aften🙌😀
Forældremødet, hvor over 100 engagerede forældre og dagplejere deltog, satte punktum for et læringsforløb i Greve dagpleje. Aftenen satte fokus på barnets første 1000 dage, den følelsesmæssige udvikling og forældresamarbejde.
Rummet summede af energi, engagerede dialoger, og genkendelsens glæde ved hverdagens vigtige og komplekse samspil og dilemmaer.
Barnets første 1000 dage har afgørende betydning for barnets udvikling. De voksne, som barnet har det tætteste følelsesmæssige forhold til, er de voksne, der har mest betydning for barnets udvikling og trivsel.
Med kæmpe fornøjelse har jeg afholdt fem ugekurser for dagplejerne med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og min bog “Blik for samspillet” som omdrejningspunkt.
TEMADAG om feedback/tilbagemeldinger i dagtilbud
FOREDRAG: Børns hjerner – udvikling og funktion. I mesterlære som menneske
Hverdagen med små børn er centralt i dette foredrag, hvor du får relevant og tilgængelig viden om dit barns hjerne (og din egen). Du bliver introduceret til hjernens vigtige funktioner og med brug af genkendelige situationer fra hverdagen forbindes praksis og teori på en humoristisk, visuel og forståelig måde.
Deltagere til et foredrag siger: Nikolaj (forælder og pædagog): “Dette foredrag burde være obligatorisk for alle småbørnsforældre “| Dorte (forælder og pædagog): “Humorfyldt, inspirerende og klogt foredrag. Kan bruges uanset om man er forælder, pædagog eller lærer – fagligt som personligt “.
MÅLGRUPPE: Forældre til børn i dagtilbud & indskolingen samt personale i dagtilbud & indskolingen
VARIGHED: Tilpasses behov og ønsker (anbefaling: min. 50 minutter)
Kontakt mig for en udvidet beskrivelse af foredraget.
WORKSHOP: Værdier og pædagogiske ståsted
Formålet med workshoppen er at deltagerne får begyndt arbejdet med at skabe et fælles værdigrundlag. Værdiarbejdet tager afsæt i et oplæg om hjernens funktion og brobygning til hverdagens praksis.
Den gennemgående læringstilgang understøtter en høj grad af involvering, hvor deltagerne får mulighed for at reflektere, øge kendskabet til hinanden og zoome ind på hverdagen og zoome ud igen ved at koble hverdagen og værdier, og få øget bevidsthed om det pædagogiske ståsted.
Deltagere på en workshop: ” Man kan mærke, at emnet betyder noget for Sofie. Hendes tilgang til emnet er håndgribeligt og noget man kan bruge her og nu ” | ” Det her, det er noget, der batter “.
MÅLGRUPPE: Personalegrupper i dagtilbud
VARIGHED: Tilpasses behov og ønsker (anbefaling: min. 180 minutter)
Gå-hjem-møder om ledelse i hverdagen med afsæt i hjernens spilleregler
Hvordan skaber du rum for refleksion og udvikling af din ledelsespraksis? Formålet med møderækken er, at du sammen med andre ledere drøfter ledelse i hverdagen. Du er nysgerrig på din egen og på andres ledelsespraksis. Møderækken indeholder en blanding af korte oplæg, dialoger og øvelser i mindre grupper og plenum. Vi kobler situationer fra praksis med forskellige teorier og ledelsesmodeller. Møderne er baseret på opbygning af fælles viden og deling af erfaringer samt relationsopbygning mellem deltagerne.
Temaerne tager afsæt i hjernens funktioner og vi arbejder med kommunikation, relationel ledelse, feedback, ledelse af forandringer og hverdagens ledelsesdilemmaer.
Deltagerne på en møderække siger: Jeg kan varmt anbefale gå hjem møderne til andre | Jeg har fået mange indsigter, som jeg kan anvende i min praksis | Behagelig og kompetent undervisning. God kontakt og levende formidler. | Sofie har et højt fagligt niveau | God formidler, der omtaler tingene på en simpel og forståelig måde.
MÅLGRUPPE: Ledere som er nysgerrige på deres egen ledelsespraksis og som ønsker at netværke med andre ledere uden for egen virksomhed.
VARIGHED: 3 gange 3 timer over en periode på 4 måneder (kan selvfølgelig tilpasses)
UDTALELSE FRA LEDERNE: Lederne, Storstrømmen v/afdelingsformand Helle Bjerregaard Andresen og v/afdelingens næstformand Susan Pedersen: Vores samarbejde har været en positiv oplevelse, fordi Sofie arbejder meget med at sætte sig ind i Lederne som kunde / lære os at kende og dermed forstå under hvilke vilkår vi gerne vil samarbejde med Sofie på. Det er positivt, at Sofie undervejs hele tiden følge op på, om hun rammer vores forventninger, og om der er noget der skal justeres. Hvis det er tilfældet evner Sofie, at ændre planlagte forløb. Kendetegnene for Sofie som samarbejdsparter er: Troværdighed, Lyttende, Indlevelse.
KURSUS: Hjernen og Kommunikation i børnehøjde
- Basisviden om hjernens funktion og udvikling (treenige hjerne, amygdala, sansebearbejdning m.m.)
- Den vigtige voksnes betydning for barnets udvikling
- Sammenhæng mellem hjernens udvikling og kommunikation i børnehøjde
- Opbygning og udvikling af relationen med barnet er afhængig af kommunikationen (samspillet)
Den voksnes måde at kommunikere på påvirker stemningen og barnets oplevelse af sig selv. Vores valg af ord er ikke neutralt. Med vores ord viser vi, hvad der har betydning og hvordan vi definerer vores omgivelser og os selv.
Kurset er baseret på mindre oplæg, og mange øvelser der tager udgangspunkt i deltagernes hverdag og tankemønstre.
I Greve dagpleje har 52 dagplejere (fordelt på fem dage) haft en undervisningsdag i Hjernen og Kommunikation i børnehøjde samt et opsamlende fællesmøde med fokus på forankring af viden og kobling til hverdagen. Bente Søfeldt, Greve dagpleje udtaler: “Sofie er en inspirerende oplægsholder, der gør emnerne levende og spændende. Med sit engagement, indlevelse og sin personlighed vinder hun sine kursister, der bliver smittet af engagementet. Hun tør tage hånd om det svære, på en måde så det bliver smittende let. Kendetegnet ved Sofie som samarbejdspartner er: Engageret, Troværdig, Målrettet, Loyal. Når jeg igen skal bruge en oplægsholder til uddannelse eller enkelt oplæg, vil jeg til hver en tid kontakte Sofie igen“.
MÅLGRUPPE: Forældre, dagplejere, pædagoger eller andre der arbejder med børn i alderen 1 til 8 år.
VARIGHED: Udgangspunktet er en kursusdag som selvfølgelig kan tilpasses
WORKSHOP: Hjernen, kommunikation og feedback
Formålet med workshoppen er at give deltagerne viden om flere af hjernens vitale funktioner, samt at måden vi kommunikerer på har betydning for vores hjernes tilstand, og om vi oplever en ligeværdig og udviklende relation.
Den gennemgående læringstilgang understøtter en høj grad af involvering, hvor deltagerne får mulighed for at reflektere, øge kendskabet til hinanden og deltage i forskellige kommunikation og feedback øvelser – ofte med udgangspunkt i hverdagens samspilssituationer .
Deltager på en workshop: “Sofie formår at skabe en rød tråd gennem hele workshoppen og til hverdagen, og samtidig kan jeg bruge kommunikationsøvelserne både i forhold til voksen/voksen dialoger og i forhold til børnene “.
MÅLGRUPPE: Personalegrupper i dagtilbud
VARIGHED: Tilpasses behov og ønsker (anbefaling: min. 180 minutter)
LEDERSPARRING: Forløb med fokus på lederrollen og/eller konkrete ledelsesopgaver
Er du nyudnævnt leder og har brug for sparring til at finde din ledelsesstil eller måske du oplever at sidde fast i de samme tanke- og handlemønstre? Så kan ledersparring med en person uden for din organisation ofte give nye perspektiver og inspiration til din videre udvikling.
Formålet med forløbet er at øge din bevidsthed om dine handle- og tankemønstre, selvforvaltning og forvaltning af positionen som leder. Samt tage stilling til, om der er behov for at justere, træne, opnå erfaringer og løbende evaluere de ændringer som du ønsker at opnå.
Mette Hove (Leder af inklusionspædagogerne i Frederikssund Kommune) har gennemført et forløb og siger: “Jeg vil til enhver tid anbefale et sparringsforløb med Sofie til andre ledere, som ønsker at blive endnu stærkere i deres faglige virke”.
VARIGHED: Tilpasses behov og ønsker (anbefaling: minimum 4 sessioner af 1½ time over 3 måneder, max 6 måneder)
Kontakt mig for en udvidet beskrivelse af ledersparring.